Shōrin-Ryū er en af de ældste og største grene af okinawansk selvforsvar. Systemet består primært af teknikker og traditioner som oprindeligt blev praktiseret i og omkring byerne Shuri, Tomari og Naha på Okinawa.
Systemet havde oprindelig ikke nogen rigtig navn, og blev i almindlighed kald "Te" som er den japanske betegnelse for hånd. Det var først i 1933, at Chosin Chibana, som den første, navngav et system. Han kaldte dette system for Shōrin-Ryū.
Kanji-tegnene for Shōrin er 少林, som betyder Shaōlin på kinesisk og dermed hentyder til den kinesiske indflydelse Shōrin-Ryū har været udsat for.
Kamp strategien for Shōrin-Ryū er med selvforsvar for øjet, derfor indeholder systemet foruden slag, stød og spark også grappling, kasteteknikker og nedtagningsteknikker mm.
Okinawa Shōrin-Ryū
The journey of physical and mental acquisition
Kōryu Jissen Shōrin-Ryū beskriver en metode til træning af realistisk kamp og selvforsvar.
Jissen betyder noget i retning af "virkelig kamp" på japansk, og derfor er Kōryu Jissen Shōrin-Ryū fokuseret på teknikker, der kan bruges effektivt i virkelige selvforsvarssituationer. Denne tilgang involverer let til moderat sparring og til dels fuldkontakt ud over traditionelle former og teknikker. Dog bliver ingen tvunget til fuldkontakt, hvis de ikke ønsker det.
I Kōryu Jissen Shōrin-Ryū danner Kata grundlag for Kumite. Dette indebærer, at en stor del af træningen har fokus på nærkamp.
I Kōryu Jissen Shōrin-Ryū anvendes slag, stød og spark samt grapplingteknikker med angreb mod led, kast og nedtagningsteknikker, låse og kvælningsteknikker. Der indgår også teknikker, som ikke er tilladt i konkurrencesport, men som historisk har indgået i selvforsvarssystemer. Alt sammen med udgangspunkt i praktisk anvendelse af Kata.
Kōryu Jissen Shōrin-Ryū
Real Close Combat Self-Defence Techniques
Selvom det historisk set er karate, skal du glemme alt om moderne pointsport. I princippet kan det beskrives som "historisk MMA", da systemet indeholder de samme grundlæggende kampområder, som moderne MMA senere kombinerede i én sportsform. Selvom vi bruger udtrykket "historisk MMA", betyder det ikke, at vi slår hinanden til plukfisk, tværtimod. Al træning er kontrolleret, og vi arbejder med hinanden for at udvikle teknik, forståelse og sikkerhed i et trygt fællesskab.
Systemet dækker over alt lige fra slag og spark til kast, ledlåse og gulvkamp. Det hele bindes sammen i realistiske scenarier fra gaden, det vi kalder goshin jutsu.
Hvis du vil have en idé om de teknikker, vores system bl.a. indeholder, kan du forestille dig elementer, som man også finder i stilarter som krav maga, okinawan karate, thai- og kickboxing, wing chun, jiu-jitsu og judo samlet i ét.
Foruden de fysiske aspekter lærer du også at forstå konfliktsituationer, aflæse kropssprog og handle hensigtsmæssigt gennem konfliktnedtrapning og situationsfornemmelse, så du kan undgå eller håndtere farlige situationer.