Bemærk: Se forsiden for aktuelle hold.
Ønsker du at træne historisk Okinawan karate og selvforsvar med fokus på balance, koordination, bevægelighed og kropskontrol i et trygt miljø?
Dette hold er for voksne på 60 år og opefter, som ønsker en anderledes form for træning, hvor kvaliteten af bevægelserne, koncentration og samarbejde er i centrum.
Træningen bygger på traditionel Okinawan karate med fokus på afslappede og harmoniske bevægelser, hvor kroppen arbejder naturligt og kontrolleret. Vi arbejder med former, grundteknikker og kontrollerede partnerøvelser, hvor præcision, balance, timing og kropsforståelse er vigtigere end hastighed og kraft.
Gennem træningen arbejder vi med at forbedre bevægelighed, stabilitet, koordination, reaktionsevne og kropsbevidsthed. Fokus er på at udføre teknikkerne i en afslappet tilstand, kontrol og en naturlig sammenhæng mellem bevægelse og vejrtrækning.
Der er ingen fuldkontaktssparring. Træningen handler ikke om konkurrence eller om at teste, hvem der kan slå hårdest. Fokus ligger på de fysiske og mentale aspekter ved regelmæssig træning, samtidig med at man lærer praktiske selvforsvarsprincipper.
Holdet er for dig, som:
• Er 60 år eller ældre.
• Ønsker at forbedre balance, koordination og kropskontrol.
• Gerne vil vedligeholde din bevægelighed og fysiske funktion.
• Måske oplever udfordringer med motorik, stabilitet eller bevægelse i hverdagen.
• Ønsker en rolig og kontrolleret træningsform.
• Vil lære karate og selvforsvar uden fokus på konkurrence.
• Sætter pris på respekt, fællesskab og personlig udvikling.
Holdet er ikke for dig, der søger:
• Pointfighting eller konkurrencekamp.
• Knockdown-kampe.
• Hård kontakt eller fuldkontaktstræning.
• Træning med fokus på at vinde over en modstander.
Her handler træningen om at udvikle sig gennem bevægelse, koncentration og kontrolleret træning sammen med andre.
Holdet planlægges som et formiddagshold.
Da dette er et nyt hold, starter holdet op ved tilstrækkelig interesse.
Er du interesseret i at deltage, så send en e-mail til anshinkaratedo@gmail.com.