Bemærk: Se forsiden for aktuelle hold.
Ønsker du at lære praktisk selvforsvar i et trygt miljø med fokus på kontrol, bevægelse og realistiske situationer?
Dette hold er for unge fra 13 år. Træningen tager udgangspunkt i systemet Kōryu Jissen Shorin-Ryu, som bygger på traditionelle principper for praktisk selvforsvar.
Selvforsvaret bygger på forståelsen af, at en reel konfliktsituation kan udvikle sig på mange forskellige måder. Derfor arbejder vi med en bred vifte af teknikker, som trænes gennem kontrollerede øvelser og realistiske scenarier.
Foruden de fysiske aspekter lærer du også at forstå konfliktsituationer, aflæse kropssprog og handle hensigtsmæssigt gennem konfliktnedtrapning og situationsfornemmelse, så du kan undgå eller håndtere farlige situationer.
Målet er at udvikle kropskontrol, selvværd og selvtillid samt give større sikkerhed i egne evner og en forståelse for principperne bag praktisk selvforsvar.