Kickboxing

Hvis du ønsker en træningsform, der virkelig kan få dig i god form, øge din puls og få dig til at svede, så er kickboxing uden tvivl den rette træning for dig. Kickboxing har rødder i andre kampsportsdiscipliner som Karate, Kung Fu og Thaiboksning og kombinerer traditionel boksning med spark.

 

Hvis du er nybegynder i kickboxing og frygter at skulle kæmpe mod fremmede, så frygt ej. I begyndertræningen vil du lære teknikker, samtidig med at du kommer i form. Derefter kan der være to veje for dig. Du kan blive så begejstret for teknikkerne og kampdelen, at du beslutter dig for at træne hen imod at kunne deltage i kampe og stævner. Eller du kan blive så begejstret for træningen og den positive virkning, den har, ikke kun på din krop, men også på dit humør, at du vælger at fortsætte af sundhedsmæssige årsager.

 

Kickboxing har mange fordele. Udover kondition og styrke træner du også uden måske at vide det din koordination, balance og smidighed. Det er fordelagtigt både for dem, der sidder på kontor og kæmper med spændingshovedpine, og for dem, der sjælden eller aldrig for strakt sig ud.

 

Efter træningen har du mulighed for at slappe af sammen med dine holdkammerater. I denne tid kan I tale om træningen, men det behøver ikke nødvendigvis fylde det meste af samtalen. For mange er livet i og omkring vores klub også begyndelsen på nye venskaber og et frirum fra hverdagens stress og jag. Vi kan næppe forestille os noget bedre end at komme i form samtidig med at man skaber et frirum og opnår mentalt overskud.

 

Hvis du, efter at have læst dette, har lyst til at begynde med kickboxing, så send os en e-mail. Vi tilbyder altid en gratis prøvetræning, så du kan prøve kickboxing uden at skulle betale og finde ud af, om det er noget for dig.