Karate Do Shotokai
Lidt indledende historie
Shotokan, er nok den mest kendte form for karate. Shotokan blev distribueret som sportskarate af kyokai (JKA). Selvom Shotokan og Shotokai har samme ophav, nemlig Gichin Funakoshi, er stilarterne forskellig. Kyokai tilegnede sig navnet Shotokan til deres karate, hvor navnet Shotokai, som er det oprindelige organisationsnavn, blev betegnelsen for Funakoshi og Egami’s karate.
Shotokan er en udløber fra Shotokai.
Shotokai Karate Do 松濤會 空手道
Shotokai adskiller sig ikke så meget fra andre stilarter i formen, men mere i indholdet samt opfattelsen og udførelsen af teknikker. Shotokai er direkte målrettet mod kamp og selvforsvar.
I shotokai stilen er kroppen i en afslappet tilstand og ikke præget af ekstreme muskelkontraktioner, som ofte kendetegner traditionelle stilarter. I kontakt øjeblikket laves ligeledes ikke en ekstrem muskelsammentrækning for at stoppe angrebet, målet er at lade angrebet fortsætte. Opnås ikke kontakt, vil kroppen ganske naturlig lave den nødvendige muskelkontraktion.
Teknikkerne er bl.a. baseret på hofterotation, som kræver en fast, men eftergivende holdning i den grundlæggende teknik.
I shotokai laves bl.a. ingen cirkelbevægelse når der gå's frem i zenkutsu-dachi, ligeledes er stillingen smallere og dybere. For at fuldføre teknikken er der en bestemt fremgangsmåde, som beskrevet under Kihon afsnittet. (Klubbens tilbud >> Karate Do Shotokai >> Kihon)
Træning af Shotokai Karate Do foregår jf. Gichin Funakoshi og Shigeru Egami's træningsfilosofi for selvforsvar.
Shotokan 松濤館
Shotokan sportskarate kendetegnes ved dets kraftfulde fremtoning, samt en udpræget muskelkontraktion. Stillingerne i Shotokan er højere end i Shotokai. Stilarten anvendes til konkurrence indenfor kata og shiai kumite, hvor scoringer af points er det centrale.



